Hvem

For at kunne være aktiv i Noble Cohesion, skal du arbejde med medfølelse, forståelse og det at være rummelig. Du skal have et ønske om, at gøre en forskel og være med til at gøre verden til et bedre sted. Et sted, hvor mennesker lever i samhørighed, hvor man ikke er alene og mod de andre, hvem de nu end måtte være, men hvor man søger mod at vi alle er ét. Du skal være villig til at gøre en indsats, at give noget af dig selv. Men du skal også turde modtage en udstrakt hånd, mennesker der vil dig, sådan som du måske aldrig har turdet tro på.

Du skal finde det bedste frem inden i dig selv, den bedste udgave af dig selv. Uanset hvem du er, så har du altid noget godt indeni.

Du skal arbejde med dig selv og din bevidsthed, og selv forsøge at leve i samhørighed. Du skal på din måde sprede budskabet om samhørighed og forsøge at påvirke andre til at gøre det samme. Du skal finde det lille eller store projekt frem, du har inde i dig selv, som er din niche af Noble Cohesion.