Global Mediation

Jeg har mediteret og arbejdet med det indre univers siden teenageårene. Meditation har altid været en naturlig del af min dagligdag, og gennem denne praksis har jeg også sendt god energi ud i verden.

Hvis vi ønsker at skabe fred i verden, skal vi starte med os selv. Første skridt er at finde fred inden i. Når den indre fred vokser, begynder den at sprede sig omkring os, fordi vi bærer denne fred med os. Handlinger udført fra hjertet skaber ægte forandring.

Derfor har jeg skabt dette tiltag. Det er en mulighed for, at vi kan forbinde os med hinanden – selv på tværs af store afstande. Vi er spredt over seks kontinenter, og det er ikke alle, der har mulighed for at rejse langt, hverken økonomisk eller tidsmæssigt. Det kan komme senere, men for nu kan vi være en del af denne praksis sammen og mærke samhørigheden, uanset hvor vi er i verden.

Fire gange i døgnet – torsdag, fredag, lørdag og søndag – har du mulighed for at meditere sammen med andre fra Noble Cohesion. Vi mødes i tanker og ånd på følgende tidspunkter (dansk tid/Copenhagen):

• Kl. 6:00
• Kl. 12:00
• Kl. 18:00
• Kl. 24:00

Hver session varer 30 minutter. Bemærk, at Danmark har sommertid, så tjek eventuelt tiden i Danmark, så du ikke sidder alene på et andet tidspunkt.

Deltagelse
Du deltager, når du kan. Det betyder ikke noget, om du kun kan en gang om ugen eller en gang om måneden – alle bidrag tæller. Jo flere vi er, jo stærkere energi kan vi sende ud i verden. Selv hvis du kommer lidt for sent, er det bedre end at udeblive.

Du vælger selv, hvordan du mediterer. Det kan være en dyb meditation eller din egen personlige måde at fordybe dig på. Det kan være et stille øjeblik, walking meditation, eller blot en stund, hvor du sidder med en kop kaffe og sender venlige tanker ud i verden. Det vigtigste er ikke, hvad du gør, men hvordan du gør det.

Når du begynder at iagttage verden omkring dig, vil du måske opdage små tegn på fred, der vokser – som blomster, der bryder frem om foråret.

Formålet
Dette handler om sameksistens og om at sende en enestående energi ud i verden. Det handler om fred, forsoning, accept, forståelse, tilgivelse, tolerance, gensidig respekt og rummelighed.

Vi ønsker det bedste for mennesker, dyr og naturen.

Det er essensen af Noble Cohesion.